Men mest nyder jeg bare at slippe for mine to timers transport hver dag. Det er skønt at kunne tage en tur hjem med gratisbussen mellem forelæsninger.
I lørdags var vi en tur i megakirke med en af Saras venner. Vi var ca 4000 i kirke i et kirkerum der er gravet under jorden, da de ikke kunne bygge en stor nok sal på deres grund ovenpå... men de havde alt for lidt plads så de havde købt en ny grund centralt i Singapore med plads til 15.000 mennesker for ca 31 M$ (ca 100 millioner kr). Sjovt at opleve en kirke i den størrelse, da det er lidt noget andet end vores Kingos kirke i København. Men tror vi prøver en anden næste gang da prædiken mest handlede om hvordan du skulle bede til Gud, hvis din karriere ikke gik som den skulle.
Søndag tog vi helt til udkanten af landet (ca 30 km fra hvor vi bor) til en lille ø der hedder Pulau Ubin, hvor vi lejede nogle mountainbikes og cyklede rundt på øen. Vi tog på den letteste af de 3 ruter der var, men har aldrig kørt af så smalle/stejle/grusede veje før på cykel. Det var skønt, men skal ikke lige i nærheden af de andre ruter. Naturen er bare fantastisk hernede. De regnskyl der kommer med et par dages mellemrum gør at alt er frodigt og grønt.
No comments:
Post a Comment